Teenagere dummer sig. Fordi de vil være seje. Og vil have en kæreste. Og fordi de ikke ved noget. Og tror, de ved alt.

Teenageren står komplet åben og uforberedt, med en krop og et sind som med store og daglige forandringer tilpasser sig det kommende voksenliv.
Vejen dertil er brolagt med forelskelse, eufori, fornemmelsen af at være helt forkert, og følelsen af at være den eneste i verden der har det sådan.

Stakkels teenager fletter dramatiserede, selvoplevede historier sammen til en forestilling. Det foregår på teenagerens slagmark: klasselokalet, dansegulvet, eller ungdomsklubben, men fortælles med samme vigtighed, som var det en egentlig slagmark, hvor kampe om piger, status, og kampen mod teenagerens egen selvtillid, udspilles. Altså i dagligdags, genkendelige arenaer.

Aske Ebbesen og Caspar Samsø Clausen, står på scenen som voksne mænd, mens de fortæller og dramatiserer deres historier fra et teenagetid. De er afsluttede dramatiske historier og omhandler oplevelser som er karakteristisk for et typisk teenageliv.
Det understreger at det er en universalhistorie. Selv de voksne har været igennem det samme!

Historierne foregår når hovedpersonerne er henholdsvis 12, 13, 14 og 15år i kronologisk rækkefølge. Herved vises umærkeligt den eksplosive udvikling man gennemgår som teenager, og den distance man kan opleve til sig selv pga. det hastigt ændrende selvbillede.

Tilbage står historien fra et samlet teenageliv, med den voksnes tilbageblik, som viser en klar rød tråd i den udvikling der sker de år.
Den store historie træder frem i de helt små handlinger, der kan betyde følelsesmæssig og statusmæssig liv eller død for den stakkels teenager.

Formen er fortællende, og der bliver spillet direkte til publikum, for at skabe sammenhørighed og tillid. Der indgår tydeligt dramatiserede tilbageblik, for at forstørre situationerne fra fortiden, så de fremstår overdrevne og komiske, men stadig så den enkelte kan spejle, og identificere sig med situationen.

Teenagelivet er præget af impulsive beslutninger. Derfor er der også et højt tempo i forestillingen. Den 4 væg er brudt ned – publikum sidder med følelsen af, at det her, er noget vi gør sammen!
Vi oplever at mange ungdomsforestillinger tager udgangspunkt i tunge emner, i en alvorlig tone.
Uden at tage let på tingene er ”Stakkels teenager” en forestilling der sætter spot på teenagerens dagligdagsoplevelser, forstørrer dem, og skaber en genkendelighed.

Formen er valgt fordi vi gerne vil have teenageren til at kunne grine af sig selv, samtidig med at vi sætter et spejl op, så den enkelte kan tænke: andre har det ligesom mig!
Ved at sætte spot på dagligdagssituationerne skaber vi en bredt inkluderende referenceramme